Join Waitlist We will inform you when the product arrives in stock. Just leave your valid email address below.
Email We won't share your address with anybody else.

Urban Pool Østerbro

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

Crowdfunding

Vær med til at sikre fremtidens svømmeundervisning i København. Forudbestil undervisning i Københavns første Urban Pool.

Vi modtager fra 1. marts forudbestillinger til svømmeundervisning i en endnu ikke-eksisterende Urban Pool i et endnu ubekendt erhvervslejemål på Østerbro, som vi arbejder på at åbne 3. september 2018.

Urban Pool skal blive til en kæde af små undervisningsbassinner, der kan ligge helt inde i nærmiljøerne i eksisterende bygninger i byen. Urban pools er optimeret til især begyndere og let øvede elever samt enetimer. Kodeordene er fred og ro til læring i hyggelige omgivelser.

Vi har allerede solid erfaring i at drive et mindre svømmebassin efter 5 år med eget bassin på Lyngbyvej. Vi ved hvilken teknik, der skal til, hvordan vandet skal plejes og hvad der er optimal indretning for vores elever og forældre.

Det er oplagt at vi omsætter vores erfaring til et projekt som Urban Pool.

Små undervisningsbassiner i byens små rum

Vi opbygger et bassin af moduler (ligesom EM-poolen i Royal Arena i december) og sørger for at bygge et rum omkring poolen med udluftning og vådrumssikring, der gør at vi en dag kan efterlade lejemålet i samme stand, som da vi overtog det.

En Urban Pool er ca. 5-6 x 10-12 meter og 1 meter dyb med 29 grader varmt vand.

Finansiering – crowdfunding

Finansieringen af den første Urban Pool skal delvist bestå af crowfunding i form af forudbestillinger af svømmeundervisning her på vores egen hjemmeside.

Forudbestil 1, 2 eller 3 sæsoner. Vælg mellem normalpris, filantrop-pris og superfilantrop-pris.

Vilkår

Finansier Urban Pool Østerbro ved at forudbestille 30 ganges holdundervisning eller faste enetimer i den endnu ikke eksisterende Urban Pool på Østerbro, som projekteres og bygges af Svømmelæreren.

Vi arbejder hårdt på opstart 3. september 2018 og afslutning 22. maj 2019.

Entré er inkluderet. Bindende tilmelding til hele sæsonen. 14 dages fortrydelsesret fra bestillingsdato. Hvis opstarten udskydes lægges undervisningen i forlængelse af sæsonen. Hvis undervisningen ikke kan afholdes fuldt ud inden sommerferien 2019 skubbes restbetalingen til næste sæson eller til intensive hold. Fuld returret hvis Urban Pool Østerbro ikke er åbnet indenfor et år fra planlagt opstartsdato.

Forudbestil for 1, 2 eller 3 sæsoner. Ved forudbestilling af flere sæsoner: Du skal aktivt tilmelde dig igen til næste sæson på nyt niveau, men du skal ikke betale igen!

Vælg selv hvor meget du vil betale. Undervisningen er den samme uanset hvilken pris du vælger, men jo højere pris jo hurtigere bliver Urban Pool Østerbro en realitet.

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

VED TILMELDING MIDT I SÆSONEN tilbagebetales beløb svarende til undervisningsprisen indtil tilmeldingsdato. Tilmelding (og betaling) af én elev skal gøres helt færdig, før du tilmelder næste. Dismiss