Join Waitlist We will inform you when the product arrives in stock. Just leave your valid email address below.
Email We won't share your address with anybody else.

Enetimer

Privat svømmeundervisning som enetimer tilrettelægges, så du udfordres præcis på dit niveau, hvad enten du er barn, voksen, vandskræk, begynder eller øvet motionist. Du mærker hurtig fremgang, fordi der er fuld koncentration om netop din udvikling.

Op til 2 personer kan deles om en enetime uden at betale ekstra. Eleverne skal være på samme niveau for optimalt udbytte. I betaler samlet.

FASTE ENETIMER (kan ikke aflyses) pris pr. lektion fra 410 kr.

  • fast ugentligt tidspunkt: efterår, vinter eller forår
  • intensive forløb i ferierne og juni  med daglig undervisning i en uge eller 2 gange om ugen i 3-5 uger.

FLEKSIBLE ENETIMER (kan aflyses op til 24 timer før) pris pr. lektion 580 kr. dog 464 kr. ved køb af klippekort

 


Hvor mange enetimer skal der til?

Det er meeeget forskelligt, hvor hurtigt man vænner sig til vandet og hvor hurtigt man lærer stilarterne. Der er så mange både mentale og fysiske faktorer, der spiller ind, når det gælder vand og svømning. Men vi sætter en ære i at drive vores elever så langt som muligt!

Tilrettelæggelse

Du kan vælge at tage et intensivt forløb hver eller hver anden dag i ferierne, så sidste lektion er frisk i hukommelsen. Eller du kan tage et langstrakt forløb en eller to gange om ugen eller sjældnere med tid til at træne på egen hånd mellem lektionerne.

Hvad der passer dig bedst afhænger af niveau, temperament og dit øvrige dagsprogram.

Selvtræning

Hvis du træner selv, kan du støtte dig til vores online svømmekurser, hvor øvelserne trin for trin præsenteres på slides med små videoer. Vi giver gerne lektier for, oftest tre øvelser, som du kan opøve rutine i, for at være mere klar til nyt stof næste gang du kommer.

Undervisningens indhold

Du bestemmer om vi skal fokusere på en bestemt stilart som crawl eller brystsvømning, eller om vi skal følge et sammensat svømmeprogram, tilpasset til dit personlige læringstempo. Vi kan løbende evaluere på, om vi skal prioritere én stilart frem for en anden efter, hvad der virker bedst for dig.

Et standardforløb svarer nogenlunde til det sammensatte svømmeprogram, der kan ses på SwimOnline.com.

Vandtilvænning og forfinelse af dine almene vandfærdigheder vil altid indgå i undervisningen som byggeklodser til svømmearterne eller som mål i sig selv. På samme måde vil svømmetag altid indgå i et vandtilvænningsforløb for at skabe selvtillid og reel sikkerhed.

Lokationer

Enetimer foregår fortrinsvis i Lyngbyvej Svømmesal i Hellerup, som er Svømmelærerens egen. Der kan af og til arrangeres lektioner på vores øvrige undervisningssteder.

Lyngbyvej er der ro omkring undervisningen. Du har bassinet helt for dig selv. Bassinet er 10 x 4 meter langt. 1.15 m i den lave ende og 2.2 meter i den dybe ende.

Det er altså perfekt til tekniktræning, hvor vi svømmer korte distancer for at opnå succes. Vi kan også træne tilvænning til dybt vand under trygge former. Små børn får en hajfinne på ryggen som opdriftsmiddel.

 

HAVFRUESVØMNING

Hvis du ønsker undervisning i havfruesvømning skal du booke Mia, Janni, Cecilie, Ditte, Maria eller Camilla S som underviser. Hvis du vil leje en hale skal du tage kontakt til kontoret før du booker en tid. Det er som udgangspunkt kun muligt i svømmesalen på Lyngbyvej.

BABYSVØMNING

Hvis du ønsker enetimer til dig og din baby skal du booke Camilla S eller Ditte i Håndværkerhaven i formiddagstimerne.

VED TILMELDING MIDT I SÆSONEN tilbagebetales beløb svarende til undervisningsprisen indtil tilmeldingsdato. Tilmelding (og betaling) af én elev skal gøres helt færdig, før du tilmelder næste. Dismiss